Mikkel kender godt til varulve, men han har aldrig hørt om varspurve … før han selv bliver bidt af en! Nu er han dømt til at blive forvandlet til en blodtørstig spurv hver gang det er fuldmåne, mens han desperat leder efter en kur. Hvem kan han stole på? Og hvordan får han forklaret det hele til sin bedste ven?
UDDRAG:
… Og Heksen vil fange dig, fordi hun i
virkeligheden er en varkat?” sagde Mathias.
“Dagkat,” rettede jeg. “Hun bliver forvandlet om
dagen — og det er vist ikke smitsomt, det er en
forbandelse.”
“Og Jeppe er også varspurv,” fortsatte Mathias.
Jeg nikkede.
“Og du skal have fat i en rubin for at blive
kureret?”
Jeg nikkede igen.
Der var en lang pause, hvor han bare
betragtede mig.
“Jeg tænkte nok, at du ikke ville tro på mig,”
sukkede jeg.
“Jo, jeg tror på dig,” sagde han. “Det forklarer jo
egentlig en del. Hvorfor du er blevet så underlig
og sådan.”
Den har fået en positiv lektør-udtalelse (en udtalelse, som bibliotekerne baserer deres indkøb på). Her er et citat:
“Der er både gys og eventyr i denne ret sjove gyser. Det har en god og stærk virkning på historien, at det er hovedpersonen Mikkel der beretter om hændelserne. Det gør fortællingen ekstra intens, uhyggelig og spændende.”
Lån den på biblioteket her: https://bibliotek.dk/da/search/work?search_block_form=varspurv