Hvordan man overlever døden

Lån den på biblioteket her eller på eReolen her.

Hvor skal du ligge?” spørger Victor.

Det ved jeg da ikke.” Robert har ikke tænkt på, at han vil få en grav. Med gravsten og det hele. Og folk vil gå og se på årstallene og regne ud, at han døde som ung. Og de vil spekulere over, hvordan han døde.

Har du ikke reserveret en plads?”

Nej, det må andre tage sig af. Det er fordelen ved at være død.”

Livet er åndssvagt! Robert kan ikke længere se en logisk grund til at leve, så han beslutter at drukne sig i havnen. Men han bliver standset af Victor, der overbeviser ham om, at han går glip af en fantastisk chance: Når han nu alligevel skal dø, kan han lige så godt tage nogle chancer med sit liv. Og man slår da ikke sig selv ihjel med penge på kontoen. Det bliver starten på den værste og bedste dag i Roberts 18-årige liv.


Hvordan man overlever døden er min første “young adult”-roman. Det er afgjort også min mest personlige bog.

Den har fået en meget positiv lektør-udtalelse (en udtalelse, som bibliotekerne baserer deres indkøb på). Her er et par citater:

“Bogen er i det hele taget velskrevet og spændende og samtidig let at læse og med korte kapitler.”
“Historien rummer en fin, stille humor.”
“Anbefales varmt til indkøb.”

Her er et par citater fra instagram-anmeldelser:

Jeg havde forventet en mørk og let deprimerende fortælling. Men den var derimod humoristisk, rørerende og livsbekræftende. Og det er endda uden at spoile slutningen – den tror jeg ikke du kan gætte dig til nemlig.

Jeg synes, at den her bog var et mesterværk. Original i sit afsæt og i sin udførelse. Tak for denne @kasperlapp
bogdoktor (læs hele anmeldelsen her)


Det er en vild bog! Den er rigtig sjov på trods af emnet. Der er rigtig mange livgivende pointer med. Jeg blev blæst bagover af slutningen. En rigtig god og uforudsigelig bog! Der klart kan læses igen og igen.

– thoughts.of.a.bookaholic (læs hele anmeldelsen her)


HVORDAN MAN OVERLEVER DØDEN viste sig at være alt hvad jeg trængte til, da jeg satte mig for at læse den. Spændende, sjov og tankevækkende!
[…]
HVORDAN MAN OVERLEVER DØDEN bør være at finde på alle skolebiblioteker. Den skiller sig ud og er et virkelig godt bud til elever, der trænger til en letlæselig succesoplevelse, der befinder sig lige uden for lix-skalaen.

markmedvilje (læs hele anmeldelsen her)

Lån den på biblioteket her eller på eReolen her.

(Eller køb den hvis du er rigtig fræk).